Uno sweater Dansk PDF strikkeopskrift








Uno sweater Dansk PDF strikkeopskrift
En klassisk højhalset sweater med et moderne udtryk.
Detaljeret med lange ribkanter, store ærmer, påsatte skuldrer og med en smule struktur i figuren, der forlænger sweaterens form.
Sweateren strikkes oppefra og ned.
Modellen på billedet er 169 cm høj og bærer en str. 2.
SVÆRHEDSGRAD
Mellem (2/3)
GARN
9 (9, 10, 10, 10) (11, 12, 12) nøgler Eco Cashmere vintage fra Gepard Garn (150 m pr. 50g) (100% cashmere).
Sweateren på billederne er strikket i farven ”126”. Sweateren strikkes i en tråd.
Alternativt garn: Samme mængde garn i Pura Lana fra Gepard Garn (115 m pr. 50g) (50% alpaka, 50% merino).
Vær opmærksom på, at Pura Lana giver sig mere end Eco Cashmere efter vask, så vær ekstra omhyggelig med antal rækker i strikkefastheden.
PINDESTØRRELSE
Rundpind 3 mm, 40 eller 60 cm til ribkant. Rundpind 4 mm, 80 eller 100 cm til kroppen.
STRIKKEFASTHED
20.5 m x 32 rækker = 10 x 10 cm på pind 4 mm i glatstrik efter vask.
STØRRELSER
1 (2, 3, 4, 5) (6, 7, 8) Denne sweater er designet til at være oversize og har et bevægelsesrum ved brystet på omtrent 25-34 cm. Vælg størrelsen ud fra din rigtige størrelse ved hjælp af guiden herunder.
Sweaterens brystmål:
113 (119, 123, 127, 131) (139, 146, 155) cm.
Dit rigtige brystmål:
80-85 (85-90, 90-95, 95-100, 100-110) (110-120, 120-130, 130-140) cm.