Frida sweater PDF Dansk strikkeopskrift




Frida sweater PDF Dansk strikkeopskrift
Frida er en delikat mohair sweater med tætsiddende pasform i fint hulmønster, raglanærmer, voluminøse skuldre og rund halskant i rib.
Kroppen er strikket i drejet rib, mens skuldrene og bærestykket er strikket i et smukt, men let hulmønster. Arbejdet strikkes oppefra og ned, så det er nemt at øge længden på ærmer og krop. Modellen på billedet er 169 cm høj og har en str. 2 på.
SVÆRHEDSGRAD
Middel (2/3)
Garn
200 (250) 325 (375) 425 (450) 475 (500) 550 gram Kid Silk Lace Gregoria Fibers (25g = 210 m) (73% superkid mohair, 27% silke).
Sweateren strikkes i tre tråde. (Garnforbruget angiver det totale forbrug.)
Bemærk: Ved længere ærmer og/eller krop, kan der blive brug for mere garn, så hav det in mente ved køb af garn. Den viste sweater er strikket i farven ‘Mauve’.Pinde
Rundpinde 5 mm (40 cm, 80 cm og/eller 100 cm). Eller den str. du skal bruge, for at opnå den korrekte strikkefasthed på kroppens drejet rib og hulmønster. Strømpepinde 5 mm, eller den størrelse du skal bruge for at opnå korrekt strikkefasthed på ærmernes drejet rib (der kan også benyttes magic loop).
Rundpinde 4 mm (40 cm eller 60 cm) til ribkanterne. Strømpepinde 4 mm til ærmernes ribkanter (der kan også benyttes magic loop).
Strikkefasthed
18 masker x 19 pinde = 10 cm på p 5 mm strikket rundt i drejet rib efter blocking.
19 masker x 21 pinde = 10 cm på p 5 mm strikket rundt i hulmønster efter blocking.
Størrelser
1 (2) 3 (4) 5 (6) 7 (8) 9
Frida er tætsiddende og tiltænkt at have meget lidt eller intet bevægelsesrum (positive ease). Færdig overvidde: 87 (92) 97 (106) 116 (126) 132 (136) 142 cm
Str. 1 (2) 3 (4) 5 (6) 7 (8) 9 er tiltænkt at passe et brystmål på 85 (90) 95 (104) 114 (124) 130 (134) 140 cm.