Cynthia cardigan Dansk PDF strikkeopskrift
Cynthia cardigan Dansk PDF strikkeopskrift
Klassisk cardigan med særprægede hæklede knapper.
En alsidig cardigan, der ubesværet passer over stort set alle outfits. De primære kendetegn ved designet er de velformede skuldre detaljer, et klassisk snit, en diskret rund halsudskæring samt hæklede knapper. Sidstnævnte integreres i designet ved at bruge samme garn som resten af cardiganen.
Cardiganen strikkes oppefra og ned. Først strikkes rygstykket frem og tilbage mens skuldrene formes med udtagninger. Dernæst strikkes forstykkerne separat før der samles masker op langs begge skuldre. Bærestykket og ærmerne strikkes videre efter contiguous metoden. Ærmerne afsluttes ved at strikke rundt og bliver på den måde sømløse.
Knapstolperne og halsen strikkes ved at samle masker op til slut, mens knapperne hækles på. Modellen på billedet er 169 cm høj og bærer størrelse 2.
NIVEAU
Mellem (2/3)
GARN
8 (8, 9, 10, 10) (11, 12, 13) nøgler Lalouknits Fluff fra CreaKat (50 g = 110 m) (32 \% super fint alpaka, 21\% uld og 32\% bomuld)
4 (5, 5, 6, 6) (6, 7, 8) nøgler Kid Seta fra Gepard (25 g = 210 m) (70\% mohair og 30\% silke)
Cardiganen strikkes med to tråde, én af hver kvalitet. Til modellen på forsiden benyttedes Lalouknits Fluff i farvevariant “102” og Kid Seta i farvevariant “406”.
PINDESTØRRELSER
Rundpind 6 mm i str. 80 eller 100 cm til kroppen samt 40 eller 60 cm til bærestykket og ærmerne.
Rundpind 5 mm i str. 40 eller 60 cm til ribkanter og ærmerib.
Rundpind 4 mm i str. 80 eller 100 cm samt 40 eller 60 cm til halskant og knapstolpe.
Rundpind 3 mm i str. 80 cm til opstart og aflukning af knapstolpen.
Hæklenål 4 mm til knapperne.
STRIKKEFASTHED
16,5 m × 23 p = 10 × 10 cm på 6 mm pinde i glatstrik efter vask og blok.
Bemærk: Hvis din strikkefasthed er 17 masker pr. 10 cm giver det en smule mindre cardigan, mens 16 masker pr. 10 cm giver en smule større cardigan.
STØRRELSER
1 (2, 3, 4, 5) (6, 7, 8)
Cardiganen er designet til at have en behagelig pasform med et tiltænkt positiv ease på ca. 8 cm relativt til dit brystmål.
Cardiganens færdige brystmål: 89,5 (94,5, 101,5, 106,5, 111,5) (121, 131, 140,5) cm.
Som reference svarer størrelserne 1 (2, 3, 4, 5) (6, 7, 8) til et faktisk brystmål på ca. 80–85 (85–90, 90–95, 95–100, 100–110) cm.
Længde målt midt bagpå: 48 (50, 51,5, 53, 53,5) (54, 55, 56) cm fra) uden halskant.