Joan sweater Dansk PDF strikkeopskrift




Joan sweater Dansk PDF strikkeopskrift
En klassisk sweater med cropped krop og afslappet tilpasning.
Saddelskuldrer, påsatte arme og en bred halskant i rib. Strikket i ren, slidstærk uld. Perfekt til at stoppe i højtaljede bukser.
Modellen på billedet er 169 cm høj og bærer en str. 2.
SVÆRHEDSGRAD
Mellem (2/3)
GARN
8 (8, 8, 8, 9) (9, 9, 9, 10) nøgler af Loch Lomond af BC Garn (150 m pr. 50g) (100% økologisk uld). Sweateren strikkes med 1 tråd. Sweateren på billederne er strikket i farve nummer 19.
Alternativt kan sweateren strikkes i Isager Alpaca 2 (250m pr. 50 g) (50% uld, 50% alpaka). I så fald strikkes sweateren med 2 tråde.
PINDESTØRRELSE
Rundpind 3 mm i 80 eller 100 cm til halskant og ribkant, samt rundpind 4 mm i 80 eller 100 cm kroppen.
STRIKKEFASTHED
22 m x 32 rækker = 10 x 10 cm på pind 4 mm i glatstrik efter vask.
STØRRELSER
1 (2, 3, 4, 5) (6, 7, 8, 9)
Denne sweater har et bevægelsesrum ved brystet på omtrent 25 cm. Vælg størrelsen ud fra din rigtige størrelse ved hjælp af guiden herunder.
Sweaterens brystmål:
105 (110, 115, 120, 125) (130, 135, 145, 150) cm
Dit rigtige brystmål:
80 (85, 90, 95, 100) (105, 110, 120, 125) cm.